![]() |
---|
Denne race, ligesom pharaoh hound, hører til gruppe 5 i FCI lande, (som Danmark hører til), men er alligevel placeret under "Myndeklubben" i Danmark. Den er en elegant men stærk jagthund som bruger både øjne, næse og ører til at finde og forfølge dens bytte. Her kan du se DKCH INTCH KLBCH KBHV98 Atakah's Flying Dane "Keifer" importerede til Danmark fra Marietta Murphy, Canada. Alle hunde på denne side er fra Lise-Lotte og Leif Knudsen, Kennel Flying Danes, flying-danes@mail.tele.dk |
Oprindelse Racen stammer fra de Baleariske øer Mallorca, Ibiza, Minorca og Formentera, hvor den er kendt under det oprindelige navn Ca Eivissec. Den er også ret almindelig i Catalonien, omkring Valencia, i Roussillon og Provence, hvor den kendes under navnene Mallorqui, Xarnelo, Mayorquais, Charnegui og Chien des Baléares. Racen er sikkert bragt til øerne af Fønikierne, Karthagerne og måske også af Romerne. Den er en typisk repræsentant for en oprindelig og robust hundetype, en af de ældste, der endnu findes. Gengivelser af disse hunde er blevet fundet i Faraohernes grave og på museumsstykker, således at racen kan dateres tilbage til år 3400 f.Kr. Den anvendes især til kaninjagt uden skydvåben, ved dag som ved nat. Ved sin behændighed og snuhed fanger den hurtigt sit bytte. Karakteristik |
![]() Her er Frontrunner's Play With Fire, kælenavn "Zappa", som er på udkig efter madrester i køkkenet! Han er kun 6 måneder på billedet.
Det værste racen ved, er at kede sig. Podenco'er er nysgerrige og sker der ingenting, finder de på noget selv. Den skal stimuleres, snakkes med, den forstår alt hvad den vil forstå! Den ser på dig uudgrundeligt, mystisk, drillende eller hengivent i timevis, og har man som ejer ren samvittighed vedr. luftning, leg og småsnak, ja, så har man også en uproblematisk, rolig og underholdende kammerat. |
Udseendet Podencoen er en højstillet race, næsten samme længde som højde. Set ovenfra er det en smal hund. Brystkassen skal ikke gå ned til albuen, men slutte en lille tændstikæske over albuen. Den er moderat vinklet foran og bag. Den skal have en lige overlinje og moderat markeret underlinje. I bevægelse går hunden snævert både for og bag, med et let og fjedrende trav. Forbrystet er smalt og først i 3 års alderen begynder det at få fylde, så det minder om andre racer. Hovedet er langt og smalt, og må på ingen måde minde om en Greyhound. Det skal være forsynet med tydelig nakkeknude og imponerende store opretstående ører. Næsen er kødfarvet. Halen skal i trav bæres i en markant bue op i luften, men aldrig oprullet eller danne en ring. Podencoen findes i 3 hårlags varianter: Glathår, Ruhår og Langhår. På DKK udstillinger, holdes de hver for sig. Størrelse: Hanner 66 - 72 cm og tæver 60 - 67 cm. De foretrukne farver er: Hvid/rød eller ensfarvet hvidt eller rød. Fawn/lysebrun er tilladt, dog ikke hos de glathårede. I Spanien foretrækkes synlige rib- og hofteben, og altså den føromtalte lidt snævre fjedrende trav. |
Tak til Lise-lotte og Leif Knudsen for alle fotos på denne side. |
![]() Zappa på en dansk strand. Zappas forældre: DKCH INTCH KLBCH KBHV98 Atakah's Flying Dane x DKCH KBHV96 SCH Condesa de Los Ninos Del Sol. |
Nogle facts om racen: Første registreret i Spanien i 1922. TILBAGE TIL START eller : Min e-mail: janetfm@mynder.dk |