-
Minnie og Bertos blog 2 - 2012!
Minnie, født d. 11.11.2008, (Ch. Valmiki du Manoir des Ombreuses x Sisse) og Berto, født d. 23.02.09, (DWZRV/Ch. VDH/Ch Salta col vento Agnelli x DWZRV/Ch. VDH/Ch. Nationalsieger Tschech Republik, Landessieger Sachsen und Sachsen Anhalt,
3x CACIB, 2x Res.CACIB Shiva von Abakan.)


PS Nye indlæg findes altid i toppen af siden. Tilbage til første blog

Den 27. november 2012: Klik her for at se Minnie, Berto og lille "Berto Junior"s liv fortsat!

Den 25. november 2012: Dejlige nyheder!
 Minnie fødte idag en skøn lille han Italiener hvalp. Han er helt perfekt og meget meget fin. Vi havde selvfølgelig håbet på mindst to hvalpe, så der kunne være en legekammerat, men sådan blev det ikke.
-
 Hvis der sidder en familie ude i det ganske land med et meget stort nyfødt kuld, vil vi gerne tilbyde plads ved Minnie's mælkebar og min kyndige pleje. Det kan naturligvis godt være en anden hunderace, men tænker det må være en forholdsvis lille race, som Italieneren.

Den 22. november
Hej alle bloglæsere! Nu er der ikke længe igen. Minnie har termin på lørdag. Hun er temmelig tung efterhånden. Mælkebaren er klar!
.
Vi har indkøbt en ny dejlig indendørs hvalpegård, med bløde kanter. Vi venter spændt på de små....
Mange spændte hilsener
Gitte & Co

Den 8. november 2012:
-
Minnie er meget rolig og tilpas og nyder i sit graviditet, hun ser så smuk og majestætisk ud. Hun vokser stødt, det bliver utrolig spændende hvad der gemmer sig..... Berto er mere optaget af hvad kattene laver!

Den 5. november 2012:

-
Minnie & Berto nyder livet, men lige om lidt vil der være familieforøgelse, der vil kræve Minnie's fulde opmærksomhed.
Vi mener der kommer mellem to og fire hvalpe, Minnie er ikke voldsom stor.
Gode efterårs hilsener, Gitte & Co


Den 31. oktober 2012
Minnie's mave begynder at tage form. Vi er bare så spændte!!!!!!
Vi tager fortsat vores daglige ture i hundeskoven, det er godt med motion, for både firbenede og tobenede.
-.-
Ovenover er et fint billede af (den vurdende far), Berto, der har indtaget kattegrotten. Han ser så elegant ud. Th.: Et fint billede af begge de kommende forældre. Jahhhh vi glæder os så meget til hvalpene kommer!
-
Tid til hvile. Man kan ane Minnie's fine mave.
Gode hilsner
Gitte og Co
Den 17. oktober 2012:
Italiensk Myndehygge. Der findes ikke noget bedre, end to herlige Italienere på skødet!
-.-
Th.: Her i huset er det "pigepower" - Minnie ved godt hvor hendes plads er og hvor Berto's plads er: Under hende, ha ha!!!


Den 6. oktober:
Vi nyder varmen indendøre. Hannibal nyder livet i sofaen sammen med hunde og katte.
----
Én af kattene var meget nysgerrig på Berto's hale, ha ha!
 -
Regnvejrs hilsner fra
 Gitte & Co


Den 1. oktober:
Vinteren trænger sig på og Minnie & Berto har fået fine nye hjemmestrikkede sweaters fra Norge!
-
"Er vi ikke fine og møderigtige?"

Mandag den 24. september 2012
:

Glade og livsbekræftende nyheder til Bloggen!

 
Vi har besluttet at gentage succesen fra små to år siden, hvor Minnie og Berto blev forældre til to superskønne Italiener hvalpe, derfor har Minnie og Berto haft en HOT date. Det er vi er superglade for, da vi rigtig meget ønsker os en lille fin Italiener mere.
 Vi forventer at hvalpene bliver små udgaver af Italieneren, altså petit, petit, vi er mest til de mindste af slagsen ligesom Berto,
der omkring 35 cm høj (vores sidste kuld blev små størrelser)
 Det bliver superspændende, vi er selvfølgelig ikke 100 % sikker på at Minnie rent faktisk venter hvalpe endnu............
Den forventede fødselsdato er den 25. november 2012.
 Sender et billede af dejlige Minnie

 -
Forventningsfulde hilsner
 Gitte & Co

Mandag den 20. august 2012:
Efter Lure Coursing igår, besøgte vi Claudia i Silkeborg, en lille skøn Italiener fra Kirsten Kristensen's opdræt. Det var superhyggeligt!
-
Hilsen Gitte og Co



Søndag den 5. august 2012
Minnie og Berto har været med ved den lokale sø, hvor de nød solen og selskabet. De fik mulighed for at bade, men de foretrak at drikke lidt - vandet er efter sigende noget af det reneste i Danmark
 ---
-
Både Minnie og Berto var med Lure Coursing i Odder sidste søndag. Berto løb og Minnie heppede.

 ---
Det er lidt en skam, der er ingen andre Italienere der løber her i Jylland lige nu. Der var et ungt par med en meget hurtig tæve, men de er flyttet til Kina, (uha i Kina spiser de hunde, nok ikke så slanke, som en Italiener, måske som pindemad). Berto løber altid alene, det er han nu heller ikke ked af, men det kunne være sjovt med lidt konkurrence. Billederne fra Coursingen er ret utydelige, man aner vist en prik i horisonten, det er Berto. Der er også et billede af mor der roser alletiders hurtige Berto.
 -
I får lige et billede med af min hjemmelavede æblebradepandekage, en vigtig del af Lure Coursingen, det er i hvertilfælde pausen med kage og sodavand mine drenge ser mest frem til! Forøvrigt gør jeg gerne opmærksom på Minnie's Colgatesmil på ét af billederne ovenover, hun og Berto får børstet tænder hver dag, så vi har fine hvide bisser...
Varme sommer hilsner
 
Gitte & Co

Den 31. juli 2012
Hej alle!

Se dette morsomme billede af Berto, hvor han spiser ben. Han er så fornøjet at han står på forbenene, mens han hopper op og ned med bagbenene, han står nærmest på hænder og spiser ha ha, det må man vist kalde en akrobat !
---
Lige et af Minnie også, hun spiser lidt mere almindeligt, selvom "benet" på dette billede mest af alt ligner en halv menneskearm.
Det er dog fra et rådyr!
Hilsen Gitte

Den 8. juli 2012
Hej alle!
 Her kommer lidt friske billeder til Bloggen. Nu blev det endelig sommer og det nyder vi alle i fulde drag.
 Vi har fortsat vores daglige gang i hundeskovene her i Silkeborg. Den mest benyttede er den i Hampen. Ellers holder vi hundesjov i haven, eller er på gåture i vores by.
Minnie har  haft en del tæger, fra vores skovture. Berto har mærkeligt nok ingen haft. Jeg tager dem af med en pincet
og spritter stedet, de har siddet, det tager Minnie helt pænt. Indtil videre er det gået fint med at få hovedet med, jeg lirker og drejer lidt, til tægen slipper sit tag i huden.
 -
I nærheden af skoven i Hampen, er der en sø, som vi ville bade i idag, det er ikke Minnie og Berto's favorit aktivitet. De vil gerne gå i vandkanten, men så heller ikke mere. Vi så andre hunde, der sprang ud i vandet efter bolde og andre hundelegesager og svømmede glade rundt, det tænker jeg ikke er en aktivitet Minnie og Berto ville holde så meget af. Vi har også besøgt Himmelbjerget, der ikke ligger så langt herfra, det er et dejligt sted. Der er ofte andre hunderacer, så det er en god chance til at møde nogle hundevenner.
-
 ---
Jeg sender nogle dejlige billeder af Hannibal sammen med Berto og Minnie. Hannibal elsker simpelthen de to. I det hele taget er vores drenge Hannibal og Samuel utrolige glade for Minnie og Berto.
 Mange gode sommer hilsner, Gitte & Co


Den 16. april 2012
Hej alle blog læsere!
-
 Vi har killinger for tiden og Berto og Minnie kan godt lide killinger. Når de er helt små, får hundene lov til at snuse og slikke lidt, Minnie er forsigtig og får hurtigt sin nysgerrighed stillet, hvorimod Berto går helt i selvsving af glæde over de små. Han puffer og slikker og bruger sine poter til at opmuntre de små til leg. Det kan blive lidt voldsomt, derfor er det kun overvåget samvær til at starte med. Når killingerne har nået 5 - 6 ugers alderen, begynder de at kunne lege på en mere ligeværdig måde. De synes det er helt morsomt at blive puffet i maven af Berto, han puffer på ingen måde hårdt, bare sådan legeagtigt. Killingerne tager fat om Berto´s næseparti og skubber ham med bagbenene.
De ligger sig klar og venter til næste runde. Vores ene lille killing " Emma" flytter til Kbh, når hun bliver gammel nok til at flytte fra sin mor, her skal hun bo sammen med en Chihuahua, så det er rigtig fint hun er vant til at omgås hunde.
---
--
Her er nogle billeder af Berto og legekammerater
 Gode forårshilsner, Gitte & Co

Den 27 marts 2012
Ja, så er det blevet forår!
Det føles ikke som længe siden, hvor Minnie og Berto ikke kom uden for en dør, uden deres frakker på. Nu nyder vi det alle i solen. Sender et par billeder hvor Minnie og Berto har fundet en dejlig plet i solen Berto minder næsten om en kineser, fordi han misser sådan med øjnene i solen, han er vist lige ved at sove...
-.
-
Vi besøgte hundeskoven i Silkeborg i dag, her mødte vi en frisk og fin lille Bomuldshund. Det er vist blevet en populær race i DK, fordi den er såkaldt allergivenlig, ham ville Minie og Berto vældig gerne lege med. På samme tur mødte vi en "poogle", ja jeg kendte ikke "racen", det er vist også en race som er under udvikling, i inspiration fra USA, hvor den type hund er meget populær. Det er en blanding mellem en Beagle og en Mops, den var rigtig sød og legesyg.
Forøvrigt har jeg på internettet set en blanding mellem en Chihuahua og en Italiensk Mynde, den var helt vild sød... men lidt aparte i forhold til hvis man kender de to racer hver for sig
Dejlige forårs hilsner
Gitte og Co


Den 19.1.2012 Hej Alle!
Vi har været på vores sædvanlige daglige ture i hundeskovene i Silkeborg og omegn.

---
Imens det var rigtig koldt, havde især Berto's små fødder det ikke så godt. Han bryder sig slet ikke om at gå på is og sne. Han bruger en særlig teknik, hvor han tripper på skiftevis to og tre ben. Mange spørger om han er kommet til skade, fordi han hopper og hinker afsted. Til det kan jeg kun svare, at hans små fine fusser er for fine til det danske vintervejr. Minnie er helt klart sejere, hun løber glad og frejdigt afsted i al slags vejr. Sko vil jeg alligevel ikke give Berto på, det har jeg set på nettet og de stakkels hunde kan slet ikke gå.
---
-
Ellers leger hunde og katte i vores pæne stue, som engang ikke husede dyr, men som nu bærer præg af hjerterum især for dyr, ha ha! (Jeg er ikke sikker på at min mand altid er så fornøjet med invasionen fra dyrenes verden, det kræver også både ekstra støvsugning og vask af gulv ofte, hvilket jeg heller ikke har noget imod!)
Gode og efterhånden lidt mildere vinterhilsner herfra
Gitte & Co

Den 8.1.2012
Hej alle
Vi var en tur i hundeskoven i Silkeborg idag. Her kommer der en hel del hunde af forskellige racer. Vi bliver ALTID uden undtagelse spurgt, hvad det dog er for en race, og om de SKAL være så tynde...! Idag mødte vi tre mops, som mægtig gerne ville snakke med Minnie og Berto. Berto gø´r ofte ret højt når han møder andre hunde og jeg har ind imellem tænkt at en dag, vil én aller anden hund blive sur på ham og sætte ham på plads. Det er dog ikke sket endnu, heldigvis, indtil videre begynder de blot at lege og løbe rundt efter hinanden, når de har hilst....
Vi havde desværre ikke taget kameraet med øv øv...
Nå, men jeg fik lidt hjælp til at lægge det rene vasketøj sammen senere på dagen, det fik jeg et billede af ha ha!!!

washing
"With a little bit of help from my friends..."
- kattene lagde sig til at sove i vasketøjet og Berto gravede det hele rundt...
Gode hilsner
Gitte & Co

Den 1.1.2012
Vi ønsker alle et Godt Nytår, med masser af nye oplevelser og gode stunder
.
Jeg har taget nogle hyggebilleder af Minnie og vores Devon Rex kat " Curt", der hygger på sofaen. Berto fornøjer sig med at lege med kattenes legetøj!!!
---
På trods af alle disse sofa hygge billeder, er vi på vores daglige ture i hundeskoven helt ude i Hampen ha ha, ( der findes faktisk en geografisk lokalitet her i ØstJylland, som hedder Hampen!)
Gode hilsner til alle læsere
Gitte & Co


Vi ønsker alle en Glædelig Jul og et Godt Nytår!
-
Vi havde købt nogle små hatte til Minnie og Berto i anledning af Julen. Ha ha, det var ret så sjovt at prøve at tage modelbilleder af hundene med hatte på.
---
Nå, men Minnie er meget stolt og glad for sin "mand", Berto på ét af billederne, eller også hjælper hun ham til at få hatten af...ha ha!!!
--
Mange gode hilsner, Gitte & Co


Den 26. november. Så har jeg endelig lidt nyheder til Bloggen!
Vi har været i Ukraine, Kiev og hente en kat, "Curt".
 --
Berto og Minnie er helt vilde med den lille fyr. De leger og ligger tæt med ham. De er nu egentlig glade for kattene i almindelighed og Berto hygger med Art Pepper på et af billederne.
-
Ellers er det jo blevet lidt koldere og vi har fundet frakkerne frem og hyggen i stuen.
-
Gode Hilsner, Gitte & Co

Var til Lure Coursing idag, den 30 oktober,
til Berto´s store fornøjelse. Der er et par billeder hvor han fælder "haren"!

---
Ellers har jeg nogle billeder af gåtur i den midtjydske hede, som vi har lige i baghaven. Der var lidt tåget den dag vi gik, men det minder i høj grad om landskaberne i Canada.
---
Minnie er så smuk på et af billederne, hun skinner og ser så ædel ud:
-
Gode efterårs hilsner
Gitte & Co


Fredag den 21. oktober:
Jeg har taget hyggebilleder af Minnie og Berto, plus nogle billeder af Berto, der tror han er en kat, he he...
Hilsen Gitte & Co
---
-.-
-.-

Godt nyt til Bloggen søndag den 16. oktober:
Vi var til udstillingen, Myndeskuet i Års her i weekenden. Berto fik sit certifikat og blev BIR, YES way to go Berto...
Vi mødte Kirsten Kristensen og Mette Kleist og deres fine Italienere. Det var en rigtig hyggelig dag med alle mynderne og deres ejere.
Her kommer lidt blandede billeder:
-.-
-.-
-.-
-
God efterårsferie til alle
Hilsen Gitte & Co


Så har vi nyheder til Bloggen søndag den 25. september:
Vi har hørt nyt fra lille Nugget, som nu lyder navnet Dino. Han stortrives i Kbh. miljøet og bliver beundret allevegne.
Der er Italiener træf i Valby parken hver søndag og her har han mødt en masse andre legekammerater. Bl.a. Diesel på 10 mdr. Vi er bare superlykkelige, at begge vores hvalpe er kommet til utrolig dejlige familier. Men vi havde nu heller ikke forventet andet!Idag har vi været på en fælles mynde gåtur i Århus, i det skønne Mollerup bakker.
Det var bare super hyggeligt. Vejret var fantastisk og mynderne nød den lange gåtur, efterfulgt af ophold i indhegnet hundeskov, hvor de kunne løbe løs. Vi mennesker nød kaffe og hjemmebag uhhhmmmm...En rigtig dejlig søndag for hunde og mennesker.
-.
---
---
-
På nogle af billederne kan man finde Minnie & Berto, lidt ligesom i "find Holger" blade - vi mødte også en frisk lille Fransk Bulldog i hundeskoven, han var bare herlig. Gode solskins hilsner fra
Gitte & Co

August den 4.
Tak for sidst til en alletiders IG rally hos Kirsten! Det var en fornøjelse at møde jer og se alle de 27 herlige Italienere hygge, lege og spurte rundt. Det kunne være festligt hvis du linkede til din video fra Minnie og Berto's blog:
www.youtube.com/watch?v=XphzgIoPX5M

Nugget har nu fået sit eget hjem. Han er flyttet til København i dag, hvor han skal fremover være storbyhund hos Anna og Merete. Det var lidt vemodigt at sige farvel, men samtidig en god oplevelse at sende ham med Anna og Merete, som bare har været så seriøse
og tillidsvækkende at sælge hundehvalp til.
Vi ønsker Nugget og hans nye familie al mulig sjov, ballade og glæde i fremtiden.
-.-
Her er to billeder af Nugget og hans nye familie... Berto ville også gerne være med, så han hoppede op og plantede sig oven på Nugget, som tog det helt pænt!!!
Mange gode hilsner
Gitte og Co

PS: Vi savner Nugget helt forfærdeligt lige nu, men som Samuel siger: "der går ikke så længe, så tænker vi ikke så meget på ham mere!"
     -  ude af øje ude af sind. Så længe vi ved at han har det supert, så er det vist rigtigt.

-
Den 20- juli 2011
 Vi nyder sommeren, selvom vejret skifter lidt.
 Vi har været en tur ved Vesterhavet, Nugget og Berto gik nærmest i selvsving af begejstring. De gravede helt vildt i sandet og hoppede og løb rundt, som om de havde fået en rakat i rumpen. Minnie kunne styre sin begejstring, hun tussede tilfreds med rundt, men gik ikke amok over en smule sand og nogle høje bølger, man er vel en kontrolleret dame, når nu man er blevet mor!
 Forøvrigt har Minnie været i sin første løbetid, efter hvalpene´s ankomst, det var lidt vigtigere denne gang at være særdeles opmærksomme, fordi Berto jo nu har løst mysteriet med hvordan man laver hvalpe. Han var meget insisterende og kunne både grave sig ud af løbegården, plus hoppe halvanden meter, for at komme ud til Minnie. Han havde på et tidspunkt fået held med at komme ud til hende og han holdt meget godt fast, men havde heldigvis ikke haft held til at parre rigtigt, Puha, det krævede en indsats og vi frygter lidt når Nugget får en passende alder, med to hanner og én dame.
 Gode sommer hilsner
 Gitte & Co

-.-
-

Lille Nugget!



-
Den 19. juni
:
Hele familien, både den bestående af mennesker og hunde, havde en dejlig aften ved søen på fuglsangvej i Bryrup. Det vrimlede simpelthen med haletusser og miniature frøer, de var helt vildt søde.

-.-
-.-
-.-
Minnie synes det var dejligt at gå lidt i vandet, det samme synes Nugget, men Berto havde ikke den store lyst til at få våde fødder. Han går meget ofte på tre ben, for at undgå at betræde vådt græs, eller andet der kan føles ubehageligt på hans små fine fødder.
 Mange gode hilsner
 Gitte & Co

den 14. juni:
Vi var til lure coursing i søndags i Lisbjerg ved Århus. Vi havde taget hele familien med, far Berto, mor Minnie og lille Nugget.
Berto løb som sædvanlig som om han aldrig har gjort andet. Minnie og Nugget nød samværet med alle de andre dejlige mynder.
Hos os er det Hannibal og Samuel der står ved kagebordet hele tiden, jeg kunne forstå at Svend også nyder kager. (Se: www.youtube.com/watch?v=OLcVrh_ve8Q sidst på videoen)
 Vi havde en rigtig herlig dag i Lisbjerg, jeg fik ikke taget billeder, men har i stedet for nogle hyggebilleder af mor og søn om aftenen under plaiden på den bedste plads på læder sofaen.
 Mange gode hilsner
 Gitte & Co

-.-
-.-

25. maj
Nye billeder af vores lille herlige Nugget, som er blevet 11 uger. Han er begyndt at gå med på vores daglige ture. Minnie og Berto kan gå en del længere, så han kommer ind imellem op. Til at starte med var han absolut ikke begejstret for sele og snor, men det går fint nu. Han er blevet vaccineret og kan nu trygt komme med alle vegne. Mht. renlighed er han bare så dygtig. Han gør altid noget når vi kommer ud, og om natten når det kniber med at holde sig, bruger han en avis.
-.-
-
Han er sådan en rolig laid back type, tager tingene som de kommer og synes bare livet er skønt. Minnie mor har været en skrapsak, men det tager han nu pænt, så søger han tilflugt hos farmand, som bare vil lege. Vi nyder forøvrigt vejret her i Jylland og hundene er stort set ude hele dagen.
 Mange gode hilsner Gitte & Co
Søndag den 15. maj!
Vi deltog i Lure Coursing idag med Berto. Minnie har ikke interesse i at løbe. Berto løber som om han aldrig har gjort andet. Han er utrolig fokuseret og hurtig - virkelig en fornøjelse at se ham løbe.
 Det er ikke nemt at tage gode billeder af Berto i løb, men fik dog et, hvor han gør kål på "haren"! Ellers er der nogle hyggebilleder hvor vi venter på tur og hilser på en anden Italiensk Mynde.
 Hilsen Gitte & Co
-.-
 -       -

Søndag den 1. maj!
Nu er Mynte flyttet. Vi kørte hende til Orø i går lørdag, på den dejligste solskinsdag, man kan forestille sig.
Mynte sov trygt hele vejen, så det var fint. Hun fik sejlet og er nu øboer på en af Danmarks små pragtfulde øer. Hun skal bo sammen med Line og familie plus Chili, som også er Italiensk Mynde. Hun  minder lidt om Minnie, og det er jo bekvemt, så føles det næsten som at have mor i nærheden. Forøvrigt skal hun også bo sammen med katte, fugle, papegøjer, fisk og børn i forskellige aldre, så det minder jo en del om livet her hos os, he he.
 Mynte var nu lidt betuttet, men meldingen fra Line idag, søndag, lyder at Mynte er faldet godt til. Hun har lavet lidt bimmelim og bummelum indenfor, men er ellers dygtig til at besørge udenfor.
 Det er altid med vemod at jeg siger farvel til én af mine dyreunger, uanset at jeg ved at de får det supert i deres nye familie.
Den tid fra de bliver født til de rejser, knytter jeg nogle bånd og derfor er det meget, meget fint at få mails og billeder ind i mellem,
så vi har mulighed for at følge lidt med i deres nye liv.
-.-
-.-
-
-
 Vi ønsker al mulig lykke til Mynte i hendes nye familie, og vi er super glade for at Mynte skal bo hos Line og Co.
 Jeg sender lidt billeder fra Mynte's nye hjem, samt et billede hvor Minnie for sidste gang vasker Mynte, snøft................
 Gode forårs hilsner
 Gitte

Den 26.4.2011
Nu er hvalpene blevet 8 uger gamle. Sikke utrolig herlige og oplevelsesrige 8 uger.
 Mynte og Nugget er færdigbehandlet med ormekure og er blevet chipmærket. Mynte sagde ikke så meget, men Nugget råbte ret højt, da han blev chippet. Stamtavlerne er ankommet og alt er som det skal være.
 -
Vi har alle nydt varmen her i påsken og har været rigtig meget ude. Begge hvalpe er flinke til at tisse og besørge udenfor. Lige så snart de kommer ud, gør de hvad de skal. Det handler meget om at være opmærksom på de små tegn.
-.-
 -.-
Minnie er en forholdsvis skrap mor, mælkebaren har været lukket de sidste to uger og hun bruger noget krudt på at sætte de to små på plads. Hun leger også en del med de små. Berto er en sjov og meget legesyg far. Han virker selv som en stor hvalp, på trods af sine to år på bagen. Mynte flytter til sit nye hjem om en lille uge, der bliver helt sikkert tomt når hun rejser...
Mange gode påskehilsner

Den 13.4.2011
Idag har hvalpene været ude og køre bil sammen med mor og far for første gang. Det gik helt fint.
Vi kørte til vores vante hundeskov, der er en hvalpehundeskov, lige ved siden af. Det var en stor ny verden for Nugget og Mynte, og de var trætte da vi kom hjem igen. Jeg har klippet et par ragsokker til små trøjer, så de ikke skulle fryse.
-
Ellers er de to små dagligt ude i haven nu, medmindre det blæser helt vildt, som det gjorde forleden.
-.-
-.-
-.-
-.-
Gode hilsner
 Gitte & Co


Den 29.3.2011
De små vokser helt vildt og de er bare nogle små spilopmagere. Kattene er meget nysgerige på de små og min mand Tore, var lidt bekymret for, om de kunne tro at det var små byttedyr (rotter eller andet) he he!! De har efterhånden noget at leve op til, både at blive sammenlignet med hippoer, (flodheste) og rotter, jeg håber sandelig de vokser sig fra det.
 Nå men indtil videre skynder kattene sig væk, når hvalpene kommer spurtende i fuldt firspring.
 Her kommer lidt stemningsbilleder. Mynte sov sidst jeg tog billeder af Nugget og omvendt.

 -
-.
-.-
-.--
Tv.: Myndet th.: Nugget
Gode forårshilsner
 Gitte


Den 29.3.2011

De små vokser vildt hurtigt, fire uger i mandags. De er så småt begyndt på babydog food.

-.-
-.-
Begge spiser fint, men elsker fortsat mors mælk. De leger, hopper og til og med løber på deres små ben, de er knap så vaklevårne som for bare en uge siden, og mor må finde sig i at få nappet øre og bliver overfaldet.
-.-
Berto er en helt vildt god legekammerat for de små, han er gået fuldstændig i barndom igen og opføre sig som en kåd og glad tumling!
Værsgo at nyde de små frækkerter, det gør vi
.

20.3.2011: De små vokser og er begyndt at stavre rundt på deres små usikre ben. De har åbnet øjnene og ser nu på
verden med tiltagende nysgerrighed. Der var én af mine veninder der sagde at de ligner små hippoer, (flodheste), det har vi grinet meget af, og vi håber at de vokser sig fra det he he. Berto er begyndt at deltage i børnepasningen, han får lov til at slikke de små og invitere til begyndede leg. Tidligere var Minnie meget på vagt og jog Berto væk, bare han nærmerede sig, men nu slapper hun mere af og den lille familie nyder samværet. Berto har på ét af billederne munden godt oven på hovedet af Nugget, en slags " kom og leg med mig" aktivitet.
Det var så morsomt at se hvordan Nugget straks åbnede munden, som om han var med på spøgen, umiddelbart ser det lidt voldsomt ud, som om Berto bider Nugget, hvilket slet ikke var tilfældet, han masserede nærmest hans hoved på en meget nænsom måde.
-.-
-.-
-.-
-.-
--.
-
 Vi nyder i den grad de små og store og griner meget for tiden, fordi der er så mange små morsomme episoder med hvalpene og deres forældre

Onsdag: Lidt hygge med menneskemor, hundemor og hvalpe:
---

Nye billeder den 8. marts
-.-
-
Nugget er lys grå og Mynte er mørk grå ligesom Minnie
Nyheder til hvalpebloggen den 5. marts
-.-
- 
De små er blevet 5 dage, jeg har med vilje ventet lidt med at tage flere bileder, så de kunne få lidt ro og tilvænning til et nyt liv uden for mors mave. Minnie og hvalpene har det supert. De små vokser og Minnie passer dem så flot. Hvis Berto sniger sig til at kigge forsigtigt ind til de små, får han højlydt ballade af Minnie. Det respekterer han til fulde og han nøjes indtil videre, med at kigge på afstand. Han er en del oppe sammen med vores sønner på deres værelser, så Minnie og hvalpe kan få ro.
 Vi har med god hjælp fra den lille tæve's fremtidige ejer fundet på navne til hvalpene. Det bliver fra det kulinariske hjørne, tæven kommer til at hedde Mynte og hannen kommer til at hedde Nugget. Fremover vil hvalpene blive omtalt som henholdsvis Mynte eller Nugget her på bloggen
 Jeg er fuldstændig vild med deres aristokratiske næser, de er helt vildt nuser.
-
De bliver jo lige efterhånden, men lige nu hvor de vokser ser de meget flotte buede ud.
 Mange gode hilsner
 Gite & Co

Den 1. marts 2011: Spændende nyt!
Minnie fødte i går aftes, sent, to fine hvalpe, en dreng og en pige, begge meget smukke grå.
Fødslen gik rigtig fint og mor og hvalpe har det fortrinligt.
 -.-
-
Berto holder sig på behørig afstand indtil videre. Idag måtte han alene med på tur, da Minnie holder sig til små ture i haven for tiden
 Mange gode hilsner
 Gitte & Co